ENSTALL LEVERER SIKKER TEKNIK
Med kunden i centrum har Enstall igennem mere end to årtier været totalleverandør af el-tekniske installationer til virksomheder og boliger.
Hos os får du elinstallation og -service, adgangskontrol og sikkerhed, audio og video, samt entrepriser i alle størrelser. Kerneydelserne er en kombination af viden om, hvordan installationen udføres – herunder rådgivning, projektledelse og planlægning – samt et solidt leveranceapparat, der sætter os i stand også at gennemføre selve installationen.
“Hos Enstall får du byggeledelse, udførsel af den samlede tekniske installation og service på højt niveau”
Rico Djernis
CEO
Kunden i centrum
Fra selskabets start har det været et dagligt mål at levere den bedste kvalitet og de sikreste løsninger, med vores kunder som omdrejningspunkt.
SIKKERHED
Vi kan kun passe på vores kunder, hvis vi laver sikre løsninger. Det gælder selvfølgelig løsningsvalget og leverancen, men også det faktum at vi arbejder med strøm, og at strøm kan være farligt, hvis det håndteres ukyndigt. Sikkerhed er helt afgørende for alle aspekter af vores virksomhed.
KVALITET
Vi vil til enhver tid og på konkurrencedygtige vilkår, kunne levere den kvalitet som vores kunder efterspørger – også når kravene er meget høje. Vi skal samtidig leve op til en lang række tekniske- og lovgivningsmæssige kvalitetskrav – og det mangler da også bare. Kun på den måde kan vi passe på vores kunder, og skabe de langvarige relationer som Enstall hviler på.
RESULTAT
Enten er der lys i lampen, eller også er der ikke. Helt så enkelt er det naturligvis ikke, men det faktum at der er kontant afregning, når et kabel er forbundet forkert, har fra starten bragt os ind på et resultatorienteret spor. Et spor som i dag er reflekteret i såvel de kommercielle som de faglige dele af Enstall.
KOMMUNIKATION
Det eneste der for alvor bringer os tæt på vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere er kommunikation. Vi tænker det ind i vores kultur, i den måde vi arbejder sammen på, i vores markedsføring og ikke mindst i forhold til vores kunder. Vi skal være de bedste til at kommunikere på alle planer, og vi vil gerne sammenlignes med tilsvarende virksomheder også på dette felt.
ANSVAR
Det siger næsten sig selv at ansvarlighed er afgørende når man arbejder med strøm, men vi tror på at vores ansvar går videre end det. Vi optimerer på ansvarlighed for leverancen og kunden, for de medarbejdere der hver dag ’skal levere varen’, for den daglige bruger, og for det samfund vi indgår i. Enstall anvender derfor hvert år en del af sit overskud til velgørende formål.
Enstalls fokusområder
Vi udfører installationer inden for en række områder, hver med sine særlige kompetencer.