Enstall sætter strøm til Noma

Hos Enstall vil vi gerne udfordres, og derfor er vi altid glade, når vi arbejder sammen med kunder, der vil have noget ud over det sædvanlige. Gennem en af vore gode samarbejdspartnere H.W. Larsen har vi i flere omgange haft fornøjesen af at udføre arbejde for Claus Meyer. Senest har Enstall været med til at skabe The Standard med hele tre restauranter og tilhørende jazzklub – og før det restaurant Noma, som nok er den fineste eksponent for dansk madkunst.

Der bliver ikke gået på kompromis med noget som helst, når restaurantprojekter af denne kaliber skal føres ud i livet. Det betyder, at både materialer og installationer skal være i højeste kvalitet. Derfor arbejder vi sammen med en af Danmarks absolut førende leverandører af professionelle køkkener, nemlig H.W. Larsen, der har leveret kvalitetsgrej i tre generationer.

Vi er stolte over at have bidraget til, at Danmark er så flot repræsenteret på det gastronomiske verdenskort – velbekomme.