19. April 2013

Er dit beboerlokale egnet til en sikker fest?

Kun få personer tænker i forbindelse med planlægningen af fødselsdagen eller konfirmationen over noget så kedeligt som el-sikkerheden i festlokalet. De færreste er klar over, at det er lovpligtigt at få foretaget regelmæssig kontrol af de elektriske installationer i forsamlingslokalet. Kontrollen skal udføres af en autoriseret el-installatør.

Hvis et lokale er godkendt til over 150 personer skal der hænge en elsikkerhedsattest synligt et sted i lokalet. Det er din sikkerhed for, at lokalet er el-sikkert at holde fest i.

Attesten blev i sin tid indført, fordi Elektricitetsrådet tilbage i 1998 og 1999 havde observeret ungdomsklubber, diskoteker og lignende med elektriske installationer i yderst dårlig stand. Mange steder var installationerne så ringe, at der blev indgivet politianmeldelser, og flere steder blev der nedlagt forbud mod at åbne stedet igen, før installationerne var bragt i orden. Nogenlunde samtidigt skete den tragiske brand på et diskotek i Gøteborg, hvor 68 unge mennesker omkom.

Udover at kontrollere selve elinstallationen, undersøger ENSTALL også om nød- og panikbelysningen opfylder de krævede retningslinjer. Det kan få uhyggelige konsekvenser, hvis sikkerheden ikke er i orden. Kontrol af forsamlingslokaler skal gennemføres hvert andet år.

ENSTALL har stor erfaring med at udfærdige elsikkerhedsattester, og vi rådgiver om, hvordan man bedst sikrer, at et forsamlings- eller fx et konferencelokale har den bedst mulige sikkerhed.

Vil du gerne vide mere om Installation & Service?

Udfyld nedenstående og vi ringer dig op hurtigst muligt